Anbefaling
Jeg begyndte i forløb med Tino på et tidspunkt, hvor jeg ikke havde nogen retning for prioritering af min tid.
Tino fik mig til at indse, at det var rimelig urealistisk og sandsynligvis grunden til min frustration.
Derfor begyndte jeg i sommer 2020 i et coachforløb hos ham, som jeg aldrig vil have været foruden.
Det har været en tid, hvor jeg ikke bare blev uddannet coach og stresscoach, men også startede min egen virksomhed og blev tilbudt medejerskab af en virksomhed, som jeg brænder for. En skelsættende periode med mange op- og nedture, hvor Tino har hjulpet mig til at holde benene plantet på jorden og have mig selv med i hele processen.Tino stiller de helt rigtige spørgsmål, er rummelig og ser det, som jeg har brug for. Jeg har lært at prioritere mig selv i hverdagen og fokusere på mine behov, selvom tingene flyver omkring mig. Jeg har af ham lært at være i mine følelser, men ikke lade dem styre mig. Jeg har lært at tale ind til mine modsatrettede stemmer og gå i dialog med dem, og han har fået mig til at forstå og navigere i samspillet mellem frihed og struktur i hverdagen.
At have Tino som sparringspartner har været uvurderligt og det, at der altid har været en professionel at kommunikere med om det, som fylder i mig - og som mit netværk lytter til, men nødvendigvis ikke forstår - har været den største gave til mig selv.
At lære at omsætte tanker til handling og lytte til mig selv er et enestående arbejde, som Tino faciliterer på den helt rigtige måde. Han er fleksibel ift. mødetidspunkter, og har holdt mig op på at give løbende updates, som har lettet mit sind og dermed gjort det muligt at have så mange bolde i luften, som jeg har.
Det har været en meget tryg proces, og jeg kommer til at savne samarbejdet med ham helt ubeskriveligt.Jeg sender mine varmeste anbefalinger til alle, som overvejer at bruge Tino som støttende vejleder, mentor og coach.
Alle burde give sig selv den personlige gave det er at indgå i et forløb med Tino.
Mange tanker
Sara