Først og fremmest, vil jeg gerne sige tak for dig, for din støtte og guiden, og tålmodighed gennem forløbet. Fra start hjalp du med at få tingene på plads så vi kunne komme igang, og du har været der hele vejen igennem.

Maria West - Iværksætterforløb

- Hvad gjorde, at du valgte et forløb hos mig?

Jeg valgte et forløb hos dig, fordi det var et personligt forløb, og ikke et online - se selv videoerne - forløb som mange andre tilbyder. Jeg havde brug for en der tog mig i hånden og var til stede. Og det har du været.

Og så valgte jeg det, fordi jeg “opdagede” dig via Sofia Manning coach uddannelsen, og jeg faldt for din måde at være på, venlig varm og sjov (nok fordi du er fynbo 😉) Og også for din måde at formulere dig på som fik tingene til at falde på plads hos mig.


- Hvordan var din oplevelse af samtalerne?

Det var gode samtaler, hvor jeg altid tog noget konkret med mig, som jeg kunne arbejde videre med, og så var det rart at dele glæder og sorger undervejs, at have en at dele rejen med, som forstå den bedre end ens nærmeste.


- Hvad tog du med dig fra forløbet?

Struktur og rammer 😊 Det er sådan set det vigtigste jeg har taget med, samt, få ideer er ok, hvis de bliver ført ud i livet, det er ikke mængden af ideer der tæller, men hvad du gør med dem du har.

Ang. struktur og rammer, vidste jeg det godt selv… men fik alligevel ikke handlet på det. Da jeg så vidste at jeg “skulle stå til ansvar” over for dig, hjalp det mig til at virkelig forstå hvor vigtigt det var for mig. Og hvor stor en rolle det spiller i min virksomhed.

Jeg tog også med mig, værdier til min virksomhed, som var en virkelig god workshop, hvor vi arbejdede med både virksomheden og mig. Og jeg fik undervejs to personlige værdier der støttede mig meget, to ord som du også sagde tit. Tålmodighed og tillid. SÅ forløbet hjalp min virksomhed rent praktisk, men mest af alt personlig, at få støtte til MIG, der hvor jeg var, og hvor jeg også kunne udvikle mig.


- Vil du anbefale andre, at få mentoring/coaching mig?

Jeg vil helt bestemt anbefale et forløb hos dig. Det er noget ganske særligt at have en wingman, som følger dig, og som både kan komme med råd, og kan hjælpe dig til at se tingene fra et højrere perspektiv. Og så er der glæde, varme, oprigtighed og opmærksomhed undervejs, og det betyder meget.